FRILÆSNING - BØGER TIL SMÅ LÆSERE


4.4 ( 1834 ratings )
Istruzione Libri
Sviluppatore Lindhardt og Ringhof
Libero

*** Få første bog i serien K for Klara gratis ***

"Det kan godt være svært og uoverskueligt som forælder at finde de rigtige bøger, hvor sværhedsgraden er tilpas, men fortællingen samtidig er spændende nok til at holde interessen for læsningen. (...)Med appen får I en hel samling af bøger, der alle passer til begynderlæseren. Barnet som HAR knækket koden, og har brug for bøger med lidt mere kød på. Bøger som har et spændende indhold og super flotte illustrationer, men samtidig er overskuelige at læse." - Mors-Apps.com

GODE HISTORIER TIL 7-12-ÅRIGE
Børn elsker gode historier. Når de har knækket læsekoden, åbner der sig en helt ny verden, hvor de selv bestemmer, hvad de vil læse. Med mere end 45 bøger indeholder appen mange forskellige historier til de 7-12-årige drenge og piger - både fantasy, venskab, gys og gåder.

Når børn læser eller får læst højt stimuleres deres sproglige udvikling, viden om verden, evne til at kommunikere og til selv at læse og skrive. Som forældre, bedsteforældre og lærere er det derfor vigtigt, at vi støtter og inspirerer barnet i at læse og skrive. Når barnet selv kan læse, er det stadigvæk vigtigt, at vi som voksne taler med barnet om læsningen, om historiernes og ordenes betydning.

Eksperter anbefaler, at børn læser 15-20 minutter derhjemme hver dag – vi håber, at vi med bøgerne i denne app, kan være med til at gøre det til et af dagens højdepunkter, hvad enten I læser sammen eller barnet læser selv.

Hør ordet
Skulle barnet have svært ved at læse et ord, kan man i appen trykke på ordet og høre det læst højt. Det er ikke hensigten med højtlæsningsfunktionen, at den skal erstatte læsningen, men blot supplere og understøtte, hvor det er nødvendigt.

Bøgerne i appen
Bøgerne i appen har det til fælles, at de er spændende og alligevel lette at læse. Illustrationerne fungerer som støtte for læsningen og der er brugt letgenkendelige ord. De er også allesammen del af en serie – for både små og store læsere elsker at kunne fortsætte længere ind i et univers og bygge videre på historier. De fleste af bøgerne er udgivet som en del af serien CARLSENS STRIBEDE og har lix fra 15 til 26. Serierne er:

Peter Gotthardt: Elverdronningens riddere
Line Kyed Knudsen: K for Klara
Ulf Sindt: Turbo
Peter Gotthardt: Den magiske falk
Jo Salmson: Drageridderne
Jesper Nicolaj Christiansen: Ronin
Diverse forfattere: Mareridt
Katrine Marie Guldager: Frantz

Gendan køb
Har du købt bøger i appen, men kan ikke længere se dem eller åbne dem på en anden enhed, så vælg GENDAN KØB på forsiden af appen for gratis at hente de købte bøger igen.